Ordesa

Filosofisk, mørk og sorgfuld autofiktiv fortælling, der kredser om erindringer, skyldfølelse, selvhad og ensomhed. En vidunderlig roman, ikke uden humor, til læsere der vil have meditative, dybe romaner, der handler om livets meningsløshed.

Hovedpersonen, forfatteren selv, er en midaldrende, nyligt fraskilt mand, bosiddende i Zaragosa i en lejlighed i totalt kaos. Han er et ulykkeligt menneske, der kun ser nyttesløshed i omgangen med andre mennesker: "vi bærer på apokalypsen i vores gener", som han udtrykker det, og erkender, at det er nyttesløst at have menneskelige samtaler, da de kun rummer tomhed. Han hjemsøges af minderne om sine afdøde forældre, der står som spøgelser i hans liv. Hans egne to børn betragter ham med distancerende medlidenhed og er for ham selv et symbol på fremtidens afgrund. Det, der fylder hans liv, er forsøget på at forstå fortiden og sig selv igennem minderne om en rejse i bjergene i Ordesa-dalen i barndommen.

En tilsyneladende autobiografisk fortælling uden et egentligt plot, men en poetisk meditation over tomhed, sorg, skyldfølelse, håbløshed og erindring. En mørk, til tider krævende, men også underspillet humoristisk roman med en kaotisk fortæller. Tonen skifter mellem det banale, mærkelige og ekstraordinære i en fortællestil, der ofte gentager de samme meninger, repetitivt omformuleret, kredsende om de samme tanker.

Kassel trodser enhver logik er en anden spændende, dybsindig spansk roman.

Read the full assessment