Film / fiction / kærlighed

Ordinary love


Description


Ægteparret Joan og Tom har levet sammen i årtier. Da de er i tresserne, er deres største udfordring at holde Tom i god form. Da Joan opdager en knude i sit ene bryst forandres meget i deres tilværelse. Kærligheden og ømheden mellem de to forbliver dog intakt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Aug. 2020

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 7. Aug. 2020

Film om den stille og stærke kærlighed mellem ægteparret Joan og Tom, der kommer ind i en livskrise, da Joan får konstateret brystkræft. Kærligheden mellem de to bærer dem igennem krisen. For alle der holder af en kærlighedsfilm uden store armbevægelser.

Irland: Et par i tresserne, Joan (Lesley Manville) og Tom (Liam Neeson) lever en stilfærdig tilværelse. De motionerer for at sikre Toms slanke linje, småskændes, ser tv, og er sjældent særligt uenige. Da Joan opdager en knude i sit ene bryst, bliver begge bange og usikre. Tom følger Joan gennem alle faser, og er ved hendes side, også under de svære samtaler med lægerne. Forholdet bliver testet, men kommer ikke i fare, takket være det stærke sammenhold mellem de to, der bl.a. har oplevet at miste deres datter i et biluheld. Filmen er instrueret af Glenn Leyburn.

En fin filmfortælling, der er cyklisk konstrueret - også på billedsiden og i de sceniske virkemidler. Meget overbevisende skuespilpræstationer af både Manville og Neeson. Særligt må Liam Neeson, der bl.a er kendt fra mere actionprægede roller, fremhæves for præstationen som den bekymrede ægtemand. Ligeledes brillerer Lesley Manville i rollen som den overbærende hustru, der forvandles til den skrøbelige partner i forholdet.

Se fx Paolo Virzis Vores livs ferie.