Books / nonfiction

Orientalske tæpper


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 20. Jan. 2000

By

By

Susanne Thøfner

d. 20. Jan. 2000

Denne bog fortæller først hovedtrækkene i de orientalske tæppers historie og ser på fremstillingen af tæpperne og de forskellige mønstre og materialer. Herefter gennemgås 12 forskellige store geografiske områder og deres tæppetyper før og nu, med hovedvægt på de nyere tæpper. Blandt indholdet er desuden en vejledning i røgt og pleje af tæpperne samt en beskrivelse af tæppemarkederne i forskellige europæiske lande. Bogen afsluttes med en emnedelt litteraturliste, der også medtager artikler, samt et særdeles udførligt stikordsregister. Den er pænt trykt og gennemillustreret med s/h fotos, tegninger og adskillige kort samt 100 farvefotos af tæpper fra de forskellige områder. Bogen udkom for første gang i 1988, og denne udgave er delvis en genudgivelse, men med ajourført litteraturliste og revision af dele af teksten som følge af Sovjetunionens fald samt oprettelsen af EU's indre marked. Teksten er mundret, engageret og factsmættet, og forfatteren forstår at knytte historie, samfundsforhold, mennesker og tæpper sammen i denne vægtige bog, der er en glimrende opslagsbog og yderst informativ læsning for alle, der interesserer sig for orientalske tæpper.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Janet Wilhjelm

d. 18. Dec. 2018

J.E. har i 1987 udg. romanen Lykken er en blomme, men har nu kastet sig over en gl. kærlighed; orientalske tæpper. Bogen er en guldgrube af oplysninger med et væld af illustr. tegn. og fotossamt 100 tæpper afbildet i farver. På de første 100 s. får vi det historiske og det religionshist. stof, som giver baggrunden til tæppemønstrenes tradition og vandring. Og en forklaring påproduktionsforhold og tilblivelsesproces. Dernæst følger 125 s. gennemgang af tæppelandene både primære og sekundære, hver enkelt provins" mønstre og farver behandles. Tæppeproduktionen svinger medhistoriens vingesus, bl.a. nævner J.E. Afghanistan som eks. på en svigtende og ringere produktion efter invasionen. Ligesom de dele af tæppelandene, der idag hører ind under USSR, erproduktionsforhold og produkt ændret i forhold til udviklingslandene. Tilsidst om køb af orientalske tæpper og disses røgt og pleje. De 4 s. litt.henvisn, går overvejende på nye engelske bøger ogtss.artikler og medtager kun ganske få afde mange danske titler fra 70'erne. Til gengæld er her henv. dækkende hver eneste tæppeområde. Omfattende register, som giver opslagsmulighed på bl.a.utallige tæppeproducerende småbyer. Af andre større billedværker kan nævnes Bennett: Bogen om orientalske tæpper, 73. Samme opbygning som J.E., men ikke så informationsrig. Neff: Forums bog omorientalske tæpper. 1979. Den er leksikalt opdelt og ved hver farveplanche vises et udsnit af tæppets bagside, en god hjælp til bestemmelse af tæppet. J.E." bog er dog den, der kommer nærmestWestermanns klassiker Ægte tæpper, 1945.


Det fri Aktuelt

d. 9. Dec. 1988

By

By

Gitte Just

d. 9. Dec. 1988


Jyllands-posten

d. 10. Jan. 1989

By

By

Birthe Lindberg

d. 10. Jan. 1989