Målgruppen er først og fremmest drenge i alderen 8-11 år, men nogle piger vil sikkert også lade sig fange ind af den indbydende forside og illustrationerne i bogen, som er tegnet i en manga-stil, der signalerer action.
Første del af en humoristisk science fiction serie i tre dele med titlen Alienberg agenterne af duoen bag Taynikma-bøgerne. Hovedpersonen er den halvkriminelle Denni, der er blevet smidt ud af den ene skole efter den anden, og nu som en sidste chance sendes til Alienberg Kostskole, et hjem for utilpassede unge. Handlingen udspiller sig på den mystiske kostskole, hvor forstanderen og lærerne ikke er af denne verden. Denni møder den jævnaldrende pige M-I, og sammen indvies de i skolens hemmelighed, der gør dem til hovedpersoner i et kosmisk eventyr. Bogen er rigt illustreret med farverige tegninger i manga-stil, og med morsomme kommentarer og tegninger (af Denni?), fx på forsiden "ikke for pattebørn". Historien er lidt tynd, men skrevet i et letlæst sprog, og målgruppen vil sikkert kunne lide humoren og hovedpersonens fanden-i-voldske attitude.
I samme genre og niveau er Ben 10-bøgerne, eller Benni Bødkers serie om Kaptajn Prometeus.
Ny science fiction serie af duoen bag Taynikma-bøgerne. Tynd historie, men letlæst med en fanden-i-voldsk humor og attitude.