En dreng bliver brutalt myrdet, og alle beviser peger mod den populære baseballtræner Terry Maitland, som dog har et skudsikkert alibi. Det er starten på en mareridtssag for efterforskeren Ralph Anderson og hans team. For krimilæsere, der kan goutere et lille twist af det overnaturlige.
Fingeraftryk, DNA og masser af vidneudsagn peger alle mod træner T som den skyldige, men der dukker også beviser op på, at han har været langt væk fra gerningsstedet. Det er en gåde ud over det sædvanlige, politiet i Flint City står overfor, og da man opsporer en lignende sag, må der opstilles en livsfarlig fælde for at uskadeliggøre den skyldige. Anderson og hans kolleger må hente hjælp hos Holly Gibney, kendt fra "Kings krimi-trilogi" med Bill Hodges.
Som politiroman er bogen i en klasse for sig med meget nuancerede personskildringer og højt spændingsniveau. Det er så en smagssag om man accepterer den lidt overnaturlige slutning. Sprogligt bliver King næsten bedre og bedre med alderen.
Bogen minder om trilogien, der startede med MercedesmandenVagt forbi og har med det okkulte element mest tilfælles med afslutningen Vagt forbiBogen minder om trilogien, der startede med Mercedesmanden og har med det okkulte element mest tilfælles med afslutningen .