Books / fiction / roman

Over alle grænser


Description


Krimi. Specialstyrken Rigsvåbnet får en sag med international terrorisme mod danske og udenlandske olieinstallationer sideløbende med opklaringen af en kæmpe narkosag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Aug. 2013

By

By

Per Månson

d. 28. Aug. 2013

For læsere af traditionelle danske krimier og spændingsbøger.

Den nordjyske billedkunstner udgiver nu sin tredje krimi om specialstyrken Rigsvåbnet. Voldsomme sabotageangreb på danske olieinstallationer aktiverer styrken, og det er kun starten på en lang række angreb, der også rammer nabolandene. Sideløbende kommer styrken på sporet af en kæmpe narkosag, der også involverer Holland, Norge og Sverige. Forskellige medlemmer involveres i aktioner rundt i Europa, da det viser sig, at hovedmodstanderen i sabotagesagen er en paramilitær gruppe, der opererer fra Polen. Ind imellem kampene er der hygge, amoriner og god mad, og det er efterhånden mere en serie om hele Rigsvåbnet end om den næstkommanderende Anna Storm, der har lagt navn til serien. Det er rimeligt godt håndværk, men stadigvæk går tingene for nemt til at holde et ordentligt spændingsniveau, og det er trættende med rigtig mange gentagelser, når andre skal have genfortalt, hvad vi lige har læst.

Pseudonymet Henrik Desmonds Plan B-serie handler om en lignende dansk specialstyrke, men har væsentligt mere gods at byde på.

En jævn dansk krimi med nemme løsninger.