"Peter Ankjær Bigaard, eller bare Pede B, er dansk hiphops arbejdshest. Hans rim hopper afsted i et tungt trav, når han ganske prosaisk, for det meste uden knæk på linjerne, fortæller historier om, hvordan det er at være Pede B i en verden, der er af lave. Han har, ligesom på de to første dele af trilogien Over Askeskyen, fra 2012 og 2013, slået pjalterne sammen med DJ Noize, og den alliance er frugtbar. For DJ Noize føjer både beats, man kan nikke til, og musikalsk dybde til mixet, og han skaber de helt rigtige rammer for Pede B's storytelling".