Handlingen foregår i 1978-79; der er altså gået 10 år, siden vi forlod Holger Mikkelsen i Den hårde frugt, 1977. Bente er blevet lærer i Vestjyll., hvor hun har købt en ødegård, og hvor H.M. tilbringer hver weekend. Han blev forsvarer for Eva Borck, og trods hendes modvilje holder han forbindelsen ved lige under opholdet i det nye fængsel i Ringe og senere i Århus. Efter mange overvejelser og diskussioner, navnlig med Eva, går H.M. over stregen, d.v.s. han vælger side: Han siger nej til at søge et dommerembede ved Vestre Landsret i Viborg - og dermed nej til Bente -, nedlægger diverse bestyrelsesposter og slår sig ned som forsvarsadvokat for mindrebemidlede. Forf. lægger et fabelagtigt detaljeret snit gn. de sene 70eres Danmark: kønsroller, politibrutalitet, rødstrømpe-bev., livskvalitet, nostalgi o.s.v. Og læseren skal være på tæerne for at få alle nuancer og tonearter og hentydninger med i de talrige dialoger og i H.M.s mange overvejelser og indre diskussioner. Bogenvilbliveendevendt og dissekeret - der er stof til en halv snes antologier og stud.ex.stile. Ex.tal som D.h.f.