Unorthodox jukebox
Bruno Mars
Keywords
Reviews (6)
The libraries' assessment
d. 12. July 2012
By
By
Thomas Tiedje
d. 12. July 2012
De bløde drenge fra Maroon 5 er tilbage. Titlen er på sin vis velvalgt, i hvert fald når vi snakker forsanger Adam Levine, som har været gæstevokalist her, dér og alle vegne og senest medvirket som dommer i den amerikanske udgave af talentshowet "The Voice". Sidste år fik bandet et stort og uventet hit med "Moves like Jagger", og på bandets nye skive prøver de at følge stilen fra singlen, der blev solgt og downloadet 8 millioner gange. Det lykkes knap og nap, selv om Britney Spear's svenske hitsnedker Max Martin har trykket på knapperne. Bedst lyder det på singlen "Payphone", hvor hip hop-håbet Wiz Khalifa rapper for, men ellers lyder Maroon 5 omtrent som vi kender dem: som cheasy, behagesyg popmusik, der nyder at nusse alle piger og deres mødre i nakken.
Gaffa [online]
d. 25. June 2012
By
By
Jan Opstrup Poulsen
d. 25. June 2012
"Overexposed er happy-go-lucky popmusik, der kan blive en anelse trættende i længden, når det viser sig, at sangskabelonen meget er den samme og har sine indlagte begrænsninger".
AllMusic
2012
By
By
Stephen Thomas Erlewine
2012
"Electronic rhythms easily overshadow acoustic rhythms, with even the natural swing playing as somewhat sequenced; each song gets a brittle, multipurpose surface, as easily adaptable for adult contemporary radio as it is for the club. Hooks stab with a steely confidence but they just break the skin; they prick instead of pierce. It's the productions that count, not the songs. What matters is the their cool, sleek sound, the glassiness of the ballads, the cold glint of the dance-pop that dominates this record".
Børsen
d. 22. June 2012
By
By
Niels Pedersen
d. 22. June 2012
Berlingske tidende
d. 24. July 2012
By
By
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 24. July 2012
"»Overexposed« er efter mine begreber et ringe og rasende irriterende album, som når sit absolutte lavpunkt - eller måske snarere nulpunkt - med »Lucky Strike«. Tre minutter og fem sekunders ualmindelig bøvet popperi, hvor beatene bumper af sted, mens synth svirrer, og Adam Levine lægger sig krukket og staccato-hakkende på de til bevidstløshed repeterende strukturer, der gør det ud for en melodi".
Jyllands-posten
d. 18. Aug. 2012
By
By
Peter Schollert
d. 18. Aug. 2012
"Problemet er, at enhver form for personlighed er presset ud af "Payphone", "Doin' Dirt" og "The Man Who Never Lied", og spørgsmålet er, om Maroon 5 med denne musikstil har gjort det nemmere for sig selv på længere sigt. På den anden side kan det være, at der kommer så mange penge ind nu, at der også bliver noget til pensionen".