Overspring (samlet)

"Simpsons vemodige stemme fremfører kortfattede tekster om mellemmenneskelige relationer og livet om natten i et halvelektronisk, temmelig minimalistisk univers badet i blå toner. Et udtryk, hvor pumpende el-bas og loopede trommer umærkeligt glider over i metallisk synth-bas og trommemaskiner. Af og til tilsat en underspillet humor, som når Simpson på Nu Skal Jeg Sige, At Jeg Elsker Dig synger "De har været inde paa det før / intet kan slaa os omkuld / undtagen mig, der er pissefuld". Enkelt, men effektivt".

"Simpsons vemodige stemme fremfører kortfattede tekster om mellemmenneskelige relationer og livet om natten i et halvelektronisk, temmelig minimalistisk univers badet i blå toner. Et udtryk, hvor pumpende el-bas og loopede trommer umærkeligt glider over i metallisk synth-bas og trommemaskiner. Af og til tilsat en underspillet humor, som når Simpson på Nu Skal Jeg Sige, At Jeg Elsker Dig synger "De har været inde paa det før / intet kan slaa os omkuld / undtagen mig, der er pissefuld". Enkelt, men effektivt".

"Sangskrivningen på albummet er ofte svøbt i ambiente, elektronisk genererede stemninger, og de resulterer i øjeblikke som den nedkølede, sortpoetiske »Nu skal jeg sige at jeg elsker dig« og den knitrende, nattedystre, sygt velproducerede »Det gjorde han saa«. På »Overspring (samlet)« demonstrerer Simpson i det hele taget, at han er en særlig ånd med en særlig sound, og når albummet er bedst, er det strålende. Men den tomgang, der tidligere har kunnet fornemmes i hans senere sangskrivning, den er også til stede her".

Read review

"Sangskrivningen på albummet er ofte svøbt i ambiente, elektronisk genererede stemninger, og de resulterer i øjeblikke som den nedkølede, sortpoetiske »Nu skal jeg sige at jeg elsker dig« og den knitrende, nattedystre, sygt velproducerede »Det gjorde han saa«. På »Overspring (samlet)« demonstrerer Simpson i det hele taget, at han er en særlig ånd med en særlig sound, og når albummet er bedst, er det strålende. Men den tomgang, der tidligere har kunnet fornemmes i hans senere sangskrivning, den er også til stede her".

Read review

"På "Overspring" er Mikael Simpson, som for længe siden har fået familiære forpligtelser, rent lydmæssigt mange steder tilbage på sit københavnske karlekammer. Det virker på flere numre, som om han i den grad ene og alene tager hovedansvaret for de musikalske virkemidler, der er præget af en vuggende dubstil, synthpop i stil med Depeche Mode og basattitude fra New Order og The Cure samt et enkelt, krystalklart guitarspil".

"Simpson slentrer ad hængebroen mellem dyster dub og filmisk ambient. Uden at hans hymniske tilgang til ensomheden flyder ud i konturerne. Der er hele tiden en fysisk fremdrift, en guitarfigurs funk eller en prikkende bas, der hugger til i kroppen. Drømmende og alligevel dansabelt. Simpson sætter bare ord for enden af musikken. Ikke alle sange virker færdige, og der er flere uforløste optræk til noget større, som Solveig Sandnes' gæstevisit på 'Hold om mig'. På den måde er der tale om en skitsesamling".

"På "Overspring" er Mikael Simpson, som for længe siden har fået familiære forpligtelser, rent lydmæssigt mange steder tilbage på sit københavnske karlekammer. Det virker på flere numre, som om han i den grad ene og alene tager hovedansvaret for de musikalske virkemidler, der er præget af en vuggende dubstil, synthpop i stil med Depeche Mode og basattitude fra New Order og The Cure samt et enkelt, krystalklart guitarspil".

"Simpson slentrer ad hængebroen mellem dyster dub og filmisk ambient. Uden at hans hymniske tilgang til ensomheden flyder ud i konturerne. Der er hele tiden en fysisk fremdrift, en guitarfigurs funk eller en prikkende bas, der hugger til i kroppen. Drømmende og alligevel dansabelt. Simpson sætter bare ord for enden af musikken. Ikke alle sange virker færdige, og der er flere uforløste optræk til noget større, som Solveig Sandnes' gæstevisit på 'Hold om mig'. På den måde er der tale om en skitsesamling".