"Oxnard er navnet på .Paaks Californiske hjemby, og hele det gennemgående, cinematiske Hollywood-tema virker som en hyldest til den gyldne stat. Åbneren 'The Chase' er excentrisk i sin jazzede udfoldelse, men den markante wah-guitar og tydelige Shaft-reference gør det hele til et skuespil, og gennem det meste af 'Oxnard' spiller Anderson .Paak en karikeret version af sig selv - som i en poleret, men indholdsløs Hollywood-film ... Anderson .Paaks mere produktionsfokuserede retning på 'Oxnard' er modig og vigtig for ikke at blive fastlåst i soul-hiphoppens komfortable rammer, men det gennemgående Hollywood-tema og de gennempolerede produktioner ender ofte i limbo-stadie mellem musisk dybde og udskejende energi".