Nogen udpræget epiker har Benny Andersen aldrig været, men han har andre kvaliteter. Han har kaldt På broen en "roman i 9 episoder", og der er også tale om episoder, men de samler sigalligevel til en helhed efterhånden. De handler om drengen Erling i 14-15 års alderen, der bor i Vangede sammen med sin mor, der har en lille kiosk. Tidspunktet er besættelsestiden 1943-44, derspiller en rolle som et dæmpet akkompagnement til begivenhederne, men de er ikke det væsentlige. Det er Erlings udvikling, forholdet til vennen Allan og den opløsning af forholdet som et led idenne udviklingsproces, der er bogens tema. Det er et drama, et meget stilfærdigt drama som Benny Andersen med sin kunst aflokker nye toner. Det hele er set med barnets øjne, men det er fortalt medden voksnes viden og indsigt, og dette dobbeltgreb gennemspilles med rolig og afklaret balance. Denne digter har en helt speciel evne til at tvinge læseren til lydhørhed.