Books / fiction / roman

På farlig grund


Description


Et gammelt dokument fra 2. verdenskrig om Hong Kong dukker op i Skotland. Specialagent Dillon engageres til at få fingre i det, inden det fører til storpolitisk krise.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. July 1997

By

By

Karsten Just

d. 31. July 1997

Higgins har altid excelleret i romaner med historiske kulisser med Ørnen er landet, 1976 som bedste forsøg. Denne roman har også en historisk ramme. I 1944 underskriver Mao en traktat med Lord Mountbattan, for at få våben til at bekæmpe japanerne. Hvis Mao får magten over Kina vil Hong Kong forblive britisk til 2099. Det vigtige dokument, der findes i 4 kopier sendes med fly til London, men flyet styrter ned og alle kopier forsinder, og dog. På et slot i det skotske højland skulle der befinde sig en kopi, gemt i en gammel bibel. Den britiske regering vil gerne have fingre i det, men det vil skumle mafiainteresser også, og så går et speget spil i gang, med den hemmelige agent Dillon over for den på overfladen reelle rigmand Morgan. Et indviklet spil med forræderi, dobbeltspil, begærlighed, kærlighed og opofrelse, men desværre swinger det ikke rigtigt. Alt er for forudsigeligt, personerne fremstår som rene papfigurer, de forskellige handlingstråde samles for tilfældigt, og resultatet bliver en bleg og uinteressant gang røver og soldater, henlagt til en eksotisk kulisse, men det fænger aldrig, der mangler substans og forankring i den virkelige verden, som historien tog sit udgangspunkt i.