På junk

I sin ungdomsbog På junk har forfatteren sat sig for at skildre det københavnske narkomiljø gennem et helt ungt par Jimmy og Dorte. Han får hende til at tage et fix, og det går - noget brat -hurtigt nedad for dem begge, til afhængighed af stoffer og social deroute. Dorte bliver narkoluder og Jimmy pusher. Hovedparten af bogen skildrer hendes hårde tilværelse, mens Jimmy er i fængsel,med at trække for at skaffe penge til stoffer, og tage stoffer for at kunne klare at trække. Det er en intens beskrivelse af miljøet, hvor hovedindholdet i tilværelsen er stoffer, af de andre pigerpå Vesterbro-hotellet. Men bogen er for overfladisk i sin behandling af emnet, og sproget for ugebladsagtigt og kliché-fyldt til at kunne give nogen reel forståelse af problemet. Narkomanienforklares individuelt, som et resultat af den enkeltes svage vilje. Den samfundsmæssige baggrund mangler helt og f.eks. problematiseres behandlingen af narkomanerne, der bygger på en varigvedligeholdelse (metadon) ikke.Skildringen af narkomanernes tilværelse er nok ment som en advarsel, men der er for mange svage punkter. Sat med åbne typer, skrevet i korte sætninger og let atlæse. Behersket anskaffelse til ungdomshylden.

Read the full assessment

Nygifte Dorte er hovedpersonen i denne bog, der fra forlagets side karakteriseres som dokumentarisk. Dortes mand limmy overtaler hende til at prøve en sprøjte - og denne ene sprøjte bliver tilflere. De gennemlever dernæst den for narkomaner så klassiske tur ned ad den sociale rangstige og må forlade den hyggelige lejlighed for at havne på et lille snusket hotel, der bebos af ludere ognarkomaner. Jimmy fængsles for røverisk overfald, og Dorte må ud og trække på Vesterbro. Personskildringen virker sært anonym. Man når ikke rigtig ind til hovedpersonen og kan egentlig ikke forstå,hvad der gør hende til narkoman og luder. Man savner også en bedre forklaring på, hvad det vil sige at være på nedtrapning - og hvorfor det slet ikke vil lykkes. Til gengæld virker miljøet ægte. Dekorte sætninger gør beskrivelserne filmiske, og man føler sig som voyeur, når man er med Dorte til pornofilmoptagelse eller nede og trække. Der er ingen løftet pegefinger, og bogen fortæller, atnarkomanerrekrutteres fra alle samfundslag. Den virker som en realistisk beskrivelse af de vilkår, som ca. 5.000 narkomaner lever under. Og som en påmindelse, da de jo længe ikke har haft pressensbevågenhed. - Bogen vil kunne bruges i et projektorienteret undervisningsforløb.

Read the full assessment