Books / fiction for children

På loftet sidder Jesus


Description


Billedbog. Julen tegner rigtig trist for Johannes. Hans mor flyttet og hans far ligger beruset på sofaen. Johannes beslutter sig for at gå ud og opsøge julestemningen på egen hånd. Han ender i kirken og den venlige præst inviterer ham til at fejre jul hos dem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 26. Sep. 2014

By

By

Jeanette Thisted Villadsen

d. 26. Sep. 2014

En dybsindig fortælling om at finde juleglæden trods svigt og alkoholmisbrug i familien. Kan bruges som udgangspunkt for en snak om svigt hos udsatte børn. Kræver en god voksen formidler, der kan sætte ord på de svære følelser der behandles i bogen.

Forfatteren har skrevet flere børnebøger, og illustrator har ligeledes tidligere arbejdet med børnebøger. Vi møder Johannes, hvis mor er flyttet, og som har udsigt til en trist juleaften sammen med sin berusede far. Johannes beslutter sig for, at nu kan det være nok og går ud for at opsøge julestemning på egen hånd. Han ender i kirken, og den venlige præst inviterer Johannes til at tage del i deres jul. Selvom det er et alvorligt emne, er historien fortalt med varme og humor, og de fantasifulde tegninger digter fint videre på historien. Historien er inspireret af H.C. Andersens "Den lille pige med svovlstikkerne", men med det tvist, at her bliver vores hovedperson inviteret indenfor i varmen.

Bogen behandler et alvorligt emne, og umiddelbart kommer jeg til at tænke på Fupz Aakesons bøger og specielt Drengen der lå i sin seng, mens hans far og damefrisøren så på, som også handler og sorg og afsavn. En anden bog der behandler emnet alkoholisme i familien er Det usynlige tørklæde af Bettina Göschl.

Selvom Johannes finder julefreden i kirken, er det ikke en belærende bog om at tro på Gud, men den kan være med til at fortælle udsatte børn, at der er voksne, der vil hjælpe dem. En dejlig varm fortælling om et svært emne.