Books / nonfiction for children

På sporet af en panda


Description


Billedbog om en panda og hendes nyfødte unge og deres overlevelse i høje tågede bjerge i Sydkina.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Inger Søndergaard

2007

En fagbilledbog, hvor man ikke behøver at være mere end 3-4 år gammel for at følge med i historien om den truede panda og hendes unge, men som også giver så fint et fagligt udbytte, at den også kan bruges til den første faglige læsning for børn i folkeskolens yngste klasser.

Forfatteren har tidligere udgivet en lignende bog Huntiger, 2004, men har denne gang valgt en på dansk hidtil ukendt kinesisk tegner. Det tilføjer bogen et kinesisk islæt, som føles naturligt, da pandaen som bekendt lever et ensomt liv i de sydkinesiske bjerge. Tegningerne er tuschtegninger i grønne, brune og sort/hvide nuancer. De er tegnet i en løs streg og virker en anelse slørede, men dog læsbare og stemningsgivende. Pandaungen fødes nøgen 900 gange mindre end sin mor, og kampen for skaffe tilstrækkeligt med bambus er hård. Pandamor med ungen på ryggen er hele tiden på farten for at skaffe føde nok. Indpakket i en enkel fortælling med mange identifikationsmuligheder for pandaglade børn listes en solid portion fagligt stof ind af bagdøren, hvilket foregår enkelt og elegant i en dejlig blanding af fakta og fiktion.

Der findes en del bøger om den sjældne bjørn. Alene i 2006 udkom både Pandaen og hans skygge og Kæmpepanda. Indenfor de sidste 10 år er der udkommet yderligere 6 titler om det truede dyr.

Selv om efterspørgslen på bøger om pandaer til børn nok er begrænset, da vi har så mange titler om det truede dyr vil denne titel været et charmerende supplement, der fungerer bedst i billedbogskrybben.



Information and editions