På vildspor

For yndere af danske krimier med genkendelige lokaliteter, også jernbaneentusiaster vil nyde godt af forfatterens store kendskab til de små lokale baner.

Historiens hovedperson er Allan, en fyr i 30-erne, med en ulykkelig barndom, et alkoholmisbrug og en voldsdom i bagagen. Gennem en ven, der er terapeut, deltager Allan i en selvudviklingslejr i det sønderjyske. Da medkursisten Mette bliver dræbt af et lokaltog ved en ulykke, vikler Allan sig dybere og dybere ind i sagen. Han er så sikker på at blive udpeget som skyldig, at han forsøger at dække over ulykken. Skildringen af Allans deroute er fint ramt; men desværre er sproget alt for klichépræget. Det er fyldt med opstyltede udtryk og omvendte ordstillinger, og det gør bogen meget anstrengende at læse. Forfatteren er debutant, har tidligere skrevet artikler til fagblade og produceret film, især om jernbaner. Denne interesse fornægter sig ikke, idet de gamle banespor spiller en stor rolle i handlingen.

Her er ikke tale om en markant kriminalbetjent eller journalist som i de fleste danske krimier, derimod udvikler handlingen sig fra en utilsigtet ulykke, der fører mord med sig. Hovedpersonen er den mistænkte ikke opdageren. Det socialrealistiske præg kan sammenlignes med fx svenske Kjell Eriksson, der beskriver et lignende udsat menneske i Prinsessen af Burundi, 2007, blot på en langt mere professionel måde.

En bog med gode anslag i skildringen af hovedpersonens nedtur; men jeg synes den har et et alt for opstyltet sprog.

Read the full assessment