"Patrick Dorgan indskriver sig i den nye bølge af artister, der genfortolker soulmusikkens 60'er-æra. Hans debut, 'Painkillers', byder på en god håndfuld fængende popnumre. Måske er kanterne bare en anelse for bløde til, at man kan mærke sjælens prøvelser ... Dorgan har en kærlighed til soul, som skinner igennem, men det ville være interessant at høre ham rive respekten itu og vise andre sider af soul ... 'Painkillers' er ikke nødvendigvis en korrekt varebetegnelse for dette album. Hvis man lider, skal der nok stærkere sager til at lindre smerterne, men det er et helt igennem velkomponeret feelgood-album til folk med pophjerter".