Pamelas døtre : romanen og kønnet

Med klassikeren Pamela af Richardson som udgangspunkt analyserer T.Ø. den engelske kvinderoman i det 17. årh. ud fra forfatterne Katherine Philips, Aphra Bell og Mary Manlay, der skrevskrækromantiske romaner. Hovedafsnittene omhandler Charlotte Bronté og Virginia Woolf. Deres liv og værker gennemgås og Jane Eyre og Til fyret analyseres grundigt. Bogen afsluttes med registre,mens noter findes undervejs i marginen. Flot omslag af Lene Adler Petersen og mange illustrationer i form af tegninger og fotos. T.Ø.s overraskende tese er, at skønt der findes forskelle mellemkvindelige og mandlige forfatteres baggrund og valg af emner i deres romaner, findes der ikke et egentligt kvindesprog og en kvindelig udtryksmåde, og der kan derfor ikke tales om enkvindelitteratur med velafgrænsede karakteristika. De kvindelige forfattere, hun omtaler, er i konflikt mellem ønsket om selvstændighed og bindinger til andre, men kvindelighed er en socialtkonstrueret kategori. Doktordisputatsen bygger påmange forskeres teorier, men det befriende ved læsningen af dette 500 sider store værk er, at T.Ø.s stemme træder tydeligt frem overalt ipersonlige og provokerende udsagn og i konklusioner undervejs. Et fremragende skrevet og fascinerende forskningsarbejde, der kan læses af alle med interesse for især engelsk (kvinde)litteratur.

Read the full assessment