Books / nonfiction for children

Panda


Description


Kom helt tæt på den spændende panda, om pandaens kendetegn, levesteder, formering og føde m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2019

By

By

Stine Veisegaard

d. 27. Sep. 2019

Tre bøger i en ny serie "Sebastians dyrebibliotek" til mindre børn, om pandaen, løven og isbjørnen. Hør om dyrenes kendetegn, føde og levesteder. Fagbilledbøger for børn fra 3-5 år.

Fagbilledbøger med fotos, der sammen med teksten formidler fakta om pandaen, løven og isbjørnen, alle i serien "Sebastians dyrebibliotek". Bøgerne indledes med Sebastians eget forhold til dyrene, og hvordan han har mødt dem i zoo. Bøgerne er fyldt med farverige fotos af dyrene i fangenskab og i naturen. Hvert dyr beskrives med sort tekst, hvor enkelte ord, som beskriver specielle kendetegn ved dyrene, er fremhævet med stor tekst i farver. Bøgerne kommer rundt om emner såsom levesteder, formering og føde. Sebastian Klein er kendt fra både tv og et omfattende forfatterskab til bøger for børn, primært om dyr og naturen.

Fagbilledbøger er efterspurgte, og disse er udmærkede bud på lærerige fakta bøger for de helt små børn fra 3 år. Billederne er flotte og fremstår tydelige. Egnet til både hyggelæsning og til emnearbejde i børnehaven.

Der er langt mellem nye udgivelser af fagbilledbøger for de mindre børn. Dyreunger og deres familier er også en foto-billedbog til samme aldersgruppe. Denne handler dog om flere dyreracer i den vilde natur.