Panteren

3. del af Verdensholdet, som, efterhånden er blevet rimeligt etableret. De har træner -Leif, som nu er helt afvænnet - tøj etc., blot ingen fast træningstid på banen. De har fået et godt ogvelfungerende hold - nok med individualister, men kun i en sådan grad, at sammenspillet fungerer. På mål har de Carlos, også kaldet Panteren, fordi hans smidighed og hurtighed kan sammenlignes meden panter. I hverdagen er han imidlertid sløv og utrolig sky, men står han på fodboldbanen, er han som forandret. Carlos har vanskeligheder derhjemme; vanskeligheder, der rækker langt ud over, hvadCarlos forstår. Da kammeraterne erfarer hans problemer, finder de på en plan for at hjælpe ham. Det er som de to tidligere bøger - nok en bog om fodbold, men fodbold på et absolut helt andet plan,hvor kammeratskabet kommer i første række, og hvor der stilles store krav til en enkelte spiller for at få alt til at fungere. Bogen er meget velskrevet og har et virkelig godt portræt af drengenemed deres problemerog sammenhold. I denne bog er det selvfølgelig mest Carlos, det drejer sig om. Hele historien med drengenes handlinger og tanker går læseren lige til hjertet. Det er en finserie, der nok behøver et skub for at blive udlånt. Omslag af Kjeld Brandt i samme stil som de to tidligere.

Read the full assessment

Det er 3. bog i serien om det selvbestaltede drengefodboldhold fra Lundby, kaldet 'Verdensholdet', p.g.a. de mange forskellige nationaliteter. Börje Isaksons hensigt er tilsyneladende atfortælle hver enkelts historie og denne gang er turen kommet til målmanden, chileneren Carlos. Carlos' far og mor er politiske flygtninge efter Ailendes fald. Faderen, der var ledendefagforeningsmand, blev fængslet og tortureret, og denne frygtelige oplevelse er umulig for ham at slippe. Det kommer til at gå ud over Carlos, som overbeskyttes på en næsten sygelig måde. Etspændende og aktuelt tema at bruge i en ellers traditionel fodboldbog (læs drengebog). Alligevel er bogen ikke helt vellykket. Ideen, med at fortælle hver enkelts historie og baggrund på skift ogdermed vise forskellighederne i et fællesskab, er god, men det bliver kun til ridser på overfladen, vi kommer aldrig ned under huden. Problemløsningerne er for enkle og overfladiske. 3. bog harfået ny oversætter, Lene Gulløv, og det erupåklageligt arbejde, dog synes jeg stadig, at det er en fejlvurdering at flytte handlingen til Danmark. Alt i alt den bedste af de tre bind, og da vi ibegyndelsen får opsummeret de to første bøger, kan man såmænd godt starte her. Fra 5. kl.

Read the full assessment