Parole : 33 expressionistiske digte

Denne digtsamling blev skrevet i 1922, og den var sammen med Broby-Johansens Blod fra samme år udtryk for tidens ekspressionistiske, især tyske litteraturstrømning. Digtsamlingen blev dengang ikke anerkendt, først i 1969 blev Momberg genugivet med Poul Borum som ildsjæl: Rose, Tid og Evighed: poesi og prosa 1919-69. Nu genudgives hans digtsamling fra 1922, hvor nutiden måske bedre kan forstå og anerkende Mombergs ekspressionisme. Samlingen er 33 korte, ordknappe digte med korte præcise titler som: "Angst", "Kulde", "Kirkegård", "Hjemve", "Kvinde", "James Fennimore Cooper", "Kærlighed", "Længsel", "Sorg", "Lydmotiv". Temaet er bredt og er vel nærmest "livet set og følt af et menneske". Hvert digt ledsages af en farve-collage lavet af Thomas Bruun, og litteraturhistorikeren Hans Henrik Schwab har lavet bogens efterskrift, der beskriver Momberg i samtiden og hans værk for eftertiden. Det, der overrasker mig mest ved digtsamlingen er den føles frisk og nutidig. Digtsamlingen er absolut værd at læse og lade sig udfordre af, også i dag. Bør findes på hylden med digte.

Read the full assessment