Books / fiction for children

Pas på mig!


Description


Billedbog. Det kan være farligt at klatre i træer, lave bål eller klippe papirklip, men hvad kan Jeppe og Teodor så lege, når Teodor skal passe ham? Måske er det ok at køre trillebørsløb?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. June 2016

By

By

Helle Laursen

d. 10. June 2016

Det er ikke ufarligt at lege indianere eller lave lejrbål, belærer drengen Jeppe, Teodor om. Men hvad kan de så lege, mens Teodor skal passe ham? For 3-6 år.

"Skal vi lege, Teodor?" spørger drengen Jeppe, og det får Teodor ud af hængekøjen. Men alle de lege som Teodor foreslår, er alt for farlige. Så sætter Teodor Jeppe op i trillebøren og de suser af sted, hurtigere end cyklen, bilen og hurtigere end raketterne. Bogen er tryk på kraftigt mat papir og indbundet. Alle illustrationer er i farve. En blanding af blyantstegninger og collage.

"Pas på mig" leger med billedbogen som medie gennem sin fantasifuld historie som de allerfleste forældre kan genkende. Nemlig at man gerne vil hjælpe og beskytte børnene når de leger, men at det nogen gange også kan sætte en dæmper på fantasiens og legens frie udfoldelse. Tekst og billeder understøtter hinanden rigtig godt. Illustrationernes levende skitsestreg er med til at give historien liv og fantasien har frit løb. Legen er i centrum i bogen og mens man læser. For pludselig man må holde bogen på hovedet for at få det hele med.

Hvis man gerne vil læse om alle de ulykker der kan ske så find Frederik Falderik i billedbogs-krybben. Det er en fortælling om en enestående verdensrekord i ulykker og uheld. For Frederik har prøvet de fleste.