Books / nonfiction

Pas på ørerne og dig selv : at forstå og leve med tinnitus og høreproblemer


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 2014

By

By

Jette Landberg

d. 22. Dec. 2014

Hver 8. dansker har tinnutis i større eller mindre grad. Musiker Henrik Strube har selv haft tinnitus i 20 år og giver her et billede af, hvad det er, og hvordan man kan forebygge det eller leve med det, hvis skaden er sket. For de mange der er ramt af tinnitus og de, der vil undgå det.

Tinnitus er fravær af stilhed, man har altid en lyd i hovedet. Henrik Strube har lært at leve med lyden simpelthen ved at vænne sig til den. Han fortæller, hvordan især stress forværrer lidelsen i perioder. Man kan bedre leve med den, når man har overskud. Han kommer således også ind på stress, og hvordan han selv tackler det. Vi får en beskrivelse af, hvordan tinnitus opstår, hvad man kan gøre for at forebygge det, hvem der rammes osv. Bogen kom i en første udgave i 2002 med titlen Pas på ørerne, men med en anden undertitel. Den nye udgave er opdateret med nyeste forskning og en række eksempler fra Strubes brevkasse i bladet Musikeren.

Grundig bog om emnet på alment plan, som foruden det rent høretekniske også inddrager livsstil og livsopfattelse som en faktor, skrevet af en mand, der kender lidelsen ud og ind og lever med den.

Foruden Strubes bog og en anden om emnet fra 2002 findes fra 2010 Doktor, hvorfor har jeg tin9tus. Den er også et godt bud, men er dog allerede 5 år gammel.