Peder Severin Krøyer

Om de kunstnere, der fra omkring 1880 holdt til på Skagen og som sit lysende midtpunkt havde søndagsbarnet P.S. Krøyer, er der skrevet mangt og meget. Det er derfor velgørende, at Politikens kunstredaktør i denne store Krøyer-monografi tager udgangspunkt i værkerne og kun i mindre grad beskæftiger sig med anekdoterne. Fremstillingen er kronologisk. Fra tiden på Kunstakademiet, det afgørende møde med fransk kunst i Paris i 1870'erne, over rejserne i Spanien og Italien til han slår igennem i København, som eftertragtet portrætmaler. I Skagen er det lyset, der har Krøyers interesse, og det demonstreres overbevisende, at lyset forbliver malerens egentlige motiv. Der citeres flittigt og velvalgt fra kilder, der bl.a. tæller Krøyers breve. Den velskrevne bog er meget rigt illustreret med flotte og store farvegengivelser af såvel kendte, som mindre kendte værker. Det er en værdig afløser for det hidtidige standardværk, Ernst Mentze: P.S. Krøyer, 1969.

Read the full assessment