Books / fiction / digte

Per Kirkeby litt.


Description


Digte om kærligheden, kunsten og andet, og fire prosalyriske billedkommentarer. Samlingen er en genudgivelse af kunstnerens debut som lyriker i 1965, og teksterne forholder sig ironisk eksperimenterende til deres emne.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2001

By

By

Jens Hjøllund

d. 12. Nov. 2001

Sidste års genudgivelser af Kirsten Thorups og Hans-Jørgen Nielsens tidlige digte gør det klart hvor tætte relationer der eksisterer mellem midt-60'ernes kunstneriske avantgardescene og det seneste tiårs formeksperimenterende danske poesi og kortprosa. I samme retning peger denne genudgivelse af Per Kirkebys lille debutbog som lyriker fra 1965, udgivet første gang af af Morsø Kunstforening. Titlen udtrykker en karakteristisk dobbelthed af noget på én gang selvbevidst og kollektivt, anonymt. Her er ikke tale om "Kunst" som afsluttet værk, men om "litt" - tekster som del af en åben, uafsluttet proces. Teksterne eksperimenterer med synsvinkler ved hjælp af filmisk cut up-teknik som i første afsnits "Kærligheden", eller piller ironisk ved det traditionelle kunstbegreb: "Selv det at være/ svindler/ er en kunst/ der skal læres fra bunden/ eller/ er kunst/ svindel/ måske/ kunst-svindel". Sidste afsnits "Billedkommentarer" er en leg med skabeloner og sætstykker der understreger kunstens karakter af illusion/iscenesættelse. Senere digtsamlinger af PK er vel mere helstøbte og langtidsholdbare, og det der bærer denne udgivelse er primært dens værdi som litt.historisk dokumentation af et forfatterskab og en periode.


Information

d. 30. Nov. 2001

By

By

Martin Larsen

d. 30. Nov. 2001


Jyllands-posten

d. 5. June 1965

By

By

Vagn Steen

d. 5. June 1965


Standart

Årg. 16, nr. 1 (2002)

By

By

Jørgen Falkesgaard

Årg. 16, nr. 1 (2002)