Books / fiction for children / dramatik

Perler & pirater : en sørøverhistorie


Description


Drama, der kan opføres af unge eller voksne for blandet gruppe børn. De fire skumle sørøvere møder to fine damer og regner med at frarøve dem den store skat. Men tingene udvikler sig helt anderledes. Otte medvirkende fra 13 år. Varighed: Ca. 45 minutter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. June 1998

By

By

Ulla Harne

d. 25. June 1998

Teaterstykke der kan spilles for en blandet gruppe af børn i alle aldre og voksne. Stykket bliver nok bedst, hvis det spilles af unge eller voksne. To fine damer skal over til en ø bevæbnet med skattekort. Her skal de hente guld og perler. De møder fire fæle sørøvere, som tilbyder at sejle dem over. Resultatet af skattejagten bliver et noget andet, end de alle havde tænkt sig. Et morsomt stykke fyldt med musik og sange. Det skal spilles af otte personer, og det varer ca. 45 minutter. Ledsagemusikken kan både være indspillet på forhånd eller det kan være en del af stykket. Der er også foreslået brugt allerede kendt og indspillet musik til nogle af scenerne. Regibemærkningerne er så omfattende, at stykket ifølge forfatteren også kan bruges til oplæsning for mindre børn. Men til det fungerer det ikke så godt, som hvis det bliver spillet og sunget i et ordentligt tempo. Bagest noder og becifringer til stykkets fem sange.


The libraries' assessment

d. 25. June 1998

By

By

Lis Mikkelsen (skole)

d. 25. June 1998

Man mærker tydeligt, at Gunhild Brethvad selv arbejder praktisk med børneteater. Der gives ideer til underlægningsmusik, sceneopbygning, koreografi og meget mere, så det er nemt for en dramagruppe at gå i gang med sørøverkomedien. Stykket varer ca. 45 min. og har 8 medvirkende. For et dramahold på mellemtrinet evt. i samarbejde med et musikhold er her mange sjove figurer at arbejde med. Lettilgængeligt nodemateriale findes bagest i hæftet.Sørøverhistorien er en letbenet sag, der hæves af morsomme pointer. En af dem er, at tilskuerne er de guldklumper, som piraterne er på jagt efter. En anden er kaptajnens navn. Han hedder SureBajerJohnny! Komedien er skrevet som en almindelig højtlæsningshistorie. Skulle jeg arbejde med stykket, ville jeg foretrække at have replikkerne skrevet ud på sædvanlig vis.