Games / computergames

Persona 4 arena


Description


Actionspil. Du ser et mystisk tv-program en sen aften sammen med dine venner og pudselig er du suget ind i en kampsport-konkurrence hvor du skal kæmpe mod dine venner i en kampsports-turnering. I Story-mode får du hele fortællingen om spillets 13 karakterer, men du kan også kaste dig over Arcade-mode, hvor du kæmper sammen med en "Persona" som hjælper dig hele vejen igennem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. May 2013

By

By

Finn Wraae Poulsen

d. 31. May 2013

PS3, Xbox 360. Adventure-actionspil. Spillet rummer en speciel blanding af adventure/RPG og kampspil og bygger på "Shin Megami Tensei - Persona"-serien, som blev tilbudt bibliotekerne i 2004 og 2008. Spillet henvender sig til brugere fra ca. 12 år og opefter, som er interesserede i den japanske spil i de to nævnte genrer. PEGI på 12 og ikoner for vold, sex og stødende sprogbrug. Sproget er engelsk.

Handlingen i spillet tager udgangspunkt i en gruppe unge, som efter at have set et mærkeligt tv-show, befinder sig i en special fantasy-verden skjult i et tv, hvor de får hallucinationer og bliver narret til at bekæmpe hinanden for at more en tegneseriebjørn. Det lyder underligt, og det er det også - ydermere har hver af spillets 13 karakterer hver sin specielle historie at fortælle og det kræver en yderst interesseret spiller at hænge på den lidt tørre form her. Heldigvis er selve kampspillet rigtig fint og tilbyder bl.a. en god Arkade-mode, som minimerer narrative fra Story-mode ned til et minimum, og som fokuserer mere på den rene action. Det specielle ved spillet er at man altid har en "persona" - en hjælper - ved sin side, så man faktisk kæmper to mod to og det er en utrolig cool og underholdende tilføjelse til genren.

Street fighter IV og Tekken tag tournament 2, som begge er mere klassiske kampspil.

Spillet tilfører noget frisk blod og udfordring til genren og jeg kan varmt anbefale indkøb. Brugere som generelt er interesseret i mange-inspirerede spil vil kunne fristes af spillet - og den grafiske og lydmæssige indpakning er bare helt i top.