Film / fiction for children / børnefilm

Peter og dragen


Description


Peter og hans usynlige ven, dragen Elliott kommer til den lille havneby Passamaquoddy, hvor Elliott laver en del ballade. Det hele ender dog godt, og Peter får et godt hjem hos fyrmesteren og kan sige farvel til Elliott, som må drage videre for at trøste et andet barn!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Nov. 2009

By

By

Ulrich Breuning

d. 12. Nov. 2009

Peter og dragen er en Disney-familiefilm fra 1977 (ved premieren Peter og dragen Elliott), der henvender sig bredt til både store og små med mange sange, et drys ung kærlighed og uforpligtende løjer. Men i dag må målgruppen udpræget siges at være familiens yngre medlemmer, der stadig vil finde samspillet mellem en animeret drage og "rigtige" skuespillere moderat underholdende.

Peter stikker af fra sin mildest talt ubehagelige plejefamilie, men har heldigvis en usynlig ven, en stor og grøn drage ved navn Elliott. Peter og Elliott kommer til den lille havneby Passamaquoddy, hvor fyrmesterens datter tager sig kærligt af den lille dreng. Det går fint, men Elliott laver en del ballade, og den onde plejefamilie dukker pludselig op igen. Det hele ender dog godt, og Peter får et godt hjem hos fyrmesteren og kan sige farvel til Elliott, som må drage videre for at trøste et andet barn.

Disney-koncernen havde i 1964 stor succes med at blande tegnefilm og live action-optagelser i Mary Poppins, men denne gentagelse af konceptet slog ikke igennem på samme måde. Peter og dragen er dog ingenlunde en dårlig film, og historien om en ensom dreng, der finder en noget særpræget ven, genkendes både fra hjemlige Otto er et næsehorn og Spielbergs mesterstykke E.T. - the Extra-Terrestrial.

Filmens ærinde er sympatisk og tonen venlig, men de mange sangnumre samt kombinationen af tegnefilm og skuespillere fremstår ikke så originalt, at der er tale om en uundværlig film.