Books / nonfiction / biografier

Peter Skaarup : et biografisk portræt


Description


Beskrivelse af politikeren Peter Skaarups (f. 1964) karriere i dansk politik fra medlemskabet af Fremskridtspartiets ungdomsorganisation til rollen som gruppeformand i Dansk Folkeparti.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2014

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 19. Sep. 2014

For alle med interesse for dansk politik og politiske portrætter.

Niels Martinov har tidligere portrætteret kendte danskere, og i denne bog tegnes et venligt og respektfuldt billede af en af Dansk Folkepartis bannerførere. Fra gymnasietiden i Århus i slutningen af 1970'erne har han været optaget af politik. Først i Fremskridtpartiets ungdom - og lige siden har han haft en fremtrædende rolle i dansk politik. Ud over interviews med hovedpersonen selv er bogen skrevet på baggrund af interviews med politiske kolleger og venner. Bogen efterlader et indtryk af et roligt, sympatisk og velafbalanceret menneske både privat og som politiker, som stædigt forfølger sine politiske mål. Portrættet giver ikke mange ridser i lakken og mangler kritisk distance, derfor fås ikke et mere nuanceret billede af hovedpersonen.

Både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl er portrætteret i Pia K : årene ved magten, 2009 og Kristian : kronprinsen, 2009. Denne biografi om nr. tre i DF's hierarki ligger på linje med de to andre.

Uden mange dybdeborende spørgsmål tegnes et sympatisk og positivt portræt af en af hovedfigurerne i Dansk Folkeparti og hans vej til den position han har i dag.