Køge-krøniken er nu nået til bind 4 af 8, og den henvender sig selvfølgelig til dem, der har læst de første, men også nye læsere, som er interesserede i perioden og/eller i familierelationer vil kunne læse bogen.
Vi er nået til 1972, og vi følger de 2 søskende Henry og Leonora, moderen Lilly og faderen Peter og nogle af de personer, vi tidligere har stiftet bekendtskab med. Henry er lige flyttet i kollektiv sammen med sin familie, Leonoras største ønske er at få et barn, Lilly er stadig ikke slået igennem som kunstner, og Peter er aldrig kommet sig over at være blevet forladt af Lilly. Som titlen antyder, er omdrejningspunktet Peters død. Hans død kommer til at virke som et jordskælv på familiens medlemmer, og på vidt forskellige måder bliver det starten på et nyt liv for dem - på godt og ondt. Katrine Marie Guldager har stadig godt styr på tidsperioden og de ting, den forbindes med : kollektiver, kvindefrigørelse, storfamilier, hash og i den mindre målestok malkekranse og smækbukser. Guldagers sprog og historie er fuldt på højde med de foregående bind, replikkerne flyder og hendes forfatterstemme antyder stadig, hvad der kommer til at ske med nogle af personerne på et senere tidspunkt.
Perioden er beskrevet af flere, bla Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Ester Bock, Thorstein Thomsen og Arne Herløv Petersen.
En fornem fortsættelse af Køge-krøniken, hvis bøger jeg synes tegner nogle rigtig gode psykologiske portrætter af en familie og deres relationer. Bogen/bøgerne kan læses bredt.