Games / computergames

Phineas and Ferb - quest for cool stuff


Description


Platformspil. Hjælp Phineas og Ferb med at finde sjældne genstande til deres eget museum i baghaven: "Museum of Cool". Du skal indsamle bonusgenstande på banerne, samtidig med at du nedkæmper fjender. Når du er hjemme i baghaven, kan du opgradere de to brødres hjemmebyggede fartøj og museet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. May 2014

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 5. May 2014

Nintendo DS. Platformspil i 2D. Phineas and Ferb - quest for cool stuff kan spilles af børn fra 6 år, og spillet hører til i den lettere ende af genren. Der er engelske tekster i spillet men ingen tale, og spillet er så intuitivt, at man kan spille det uden at kunne læse teksten. Pegi er 7, med et overflødigt ikon for vold.

De to opfindsomme brødre Phineas og Ferb behøver næppe nogen præsentation, for Disney-tegnefilmserien med de mange skøre figurer er meget populære blandt både børn og voksne. I dette spil har Phineas og Ferb bygget deres eget museum i baghaven, og de rejser rundt i verden for at indsamle museumsgenstande. Man styrer enten Phineas, Ferb eller Næbdyret Perry, og man møder også andre figurer fra tegnefilmen undervejs. De to brødre rejser i deres hjemmebyggede fartøj, som løbende kan opgraderes. Rundt omkring på banerne, som er i 2D, skal man opsamle tandhjul og andre samlerobjekter, mens man nedkæmper fjender. Indimellem får man adgang til bonusbaner, hvor man på tid skal indsamle tandhjul. Spillet gemmes automatisk undervejs, og man skal aldrig starte ret langt tilbage, når man dør. Grafikken er gennemsnitlig.

Bibliotekerne er tidligere blevet tilbudt 3 andre NDS-spil med Phineas og Ferb, og dette spil ligner mest Phineas and Ferb - across the 2nd dimension (2011), som er i 3D. Spillet minder dog mere om klassikeren "New Super Mario Bros" (ikke tilbudt bibliotekerne).

Spillet rammer rigtig fint den skøre, skæve humor i tegnefilmene, og fans vil føle sig godt underholdt. Spillet føjer imidlertid ikke noget nyt til genren.


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2014

By

By

Finn Christiansen

d. 20. Mar. 2014

WiiU. Titelfigurerne i Disneys tegnefilmserie "Phineas and Ferb" er hovedpersonerne i dette 2D platformspil. Tegnefilmene ses jævnligt på danske tv-kanaler og har en stor fanskare af børn - og spillet har derfor en stor målgruppe af børn fra cirka 6 år. Sværhedsgraden kan magtes af langt de fleste i målgruppen. Danske børn kender tegnefilmene med danske stemmer - spillet har desværre kun engelske. Spillets gameplay kan dog sagtens forstås uden engelskforståelse. PEGI: 7 og et irrelevant ikon for vold.

I samtlige af de over 200 afsnit med Phineas og Ferb, har de to drenge gang i et nyt vildt byggeprojekt, samtidig med at den jaloux søster Candace forgæves forsøger at sladre til deres mor, samtidig med at familiens kæle-næbdyr Perry, som i virkeligheden er en hemmelig agent, er på mission, for at redde verden fra den gale Professor Doofenshmirtz' vanvittige planer! Og præcis sådan er det også i dette spil. De to innovative drenge har besluttet sig for at lave et "Museum of Cool" og rejser derfor verden rundt for at finde objekter til museet. Man styrer på skift drengene og Agent P i forskellige baner, som både er sjove og fantasifulde - og ikke for svære. Eneste lille minus, udover sproget, er at grafikken er en smule kantet. WiiU'ens grafiske kræfter er ikke udnyttet helt optimalt.

Platform-genrens evige referencepunkt er Nintendos egne Mario-spil. Til WiiU findes også Rayman legends.

Alt i alt et vellykket og underholdende spil, som rammer stilen fra Disney-serien lige i øjet. Herfra en varm anbefaling til både børn og forældre, på trods af manglen på dansk sprog.