Pigerne på broen

Bodelsens nye bog rummer en række noveller, essays og kronikker, som er meget nette, samt nogle digte om Superman og Beatles og Kennedymordet, og de er såvidt jeg digtukyndige kan vurdere absolut ikke gode. Bidragene er indordnet kronologisk indrammet af to maleriinspirerede stykker, hvoraf titelhistorien handler om indlevelse i Munchs billede. Man hører om barndomsminder, skoletid, ungdom, romandebuten, en nedtur i Paris, senere besøg i USA, søvnløshed og ensomhed, og det meste er pænt og nydeligt skrevet, noget endog lidt mere, men særlig prægnant eller fængslende er det nu ikke. Bodelsen har jo et stort publikum, og det er rimeligt ved fastsættelsen af ex-tallet at tage højde for det, men samtidig vil jeg mene, at en meget stor del af det publikum, der stammer fra Bodelsens thrillers, vil kede sig lidt over disse langt mere tamme genoptrykte kronikker m.v. Kort sagt: det er en overordentlig nydelig lille bog, som man hurtigt er helt færdig med.

Read the full assessment