Books / fiction for children / roman

Pinligt!


Description


14-årige Ditte fortæller om de yderst pinlige situationer hun uforskyldt havner i fordi hendes familie er så total håbløs. Hun ønsker inderligt at komme på efterskole, men det er dyrt.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2001

By

By

Birgit Hald

d. 10. Aug. 2001

Hele Dittes familie er totalt pinlig, især faren der efter et gyldent håndtryk er blevet meget foretagsom og emsig. Set udefra er det en ret normal dansk familie fra Hillerød, men Ditte, der fylder 14 og bliver konfirmeret i romanen, er meget opsat på at komme på efterskole for at slippe væk fra den. Bogen er episodisk opbygget, og der er mere tale om lidt udvikling end egentlig handling. Ditte fortæller veloplagt i 12 kapitler om forskellige, mere eller mindre pinlige og pudsige situationer hun uforskyldt havner i. Det er en hyggebog uden den store dramatik eller spænding, primært for piger på 12/13 år der kan nikke genkendende til Dittes følelser og tanker, og den kan anbefales til dem der har været glade for L. Eilstrups serie om "Mig". Personerne i bogen er set med Dittes meget subjektive øjne, og med de overdrivelser det giver, er de rimelig troværdigt beskrevet uden at læseren kommer helt tæt på. Nogle af de pinlige episoder tager udgangspunkt i Dittes fodboldspil der også er medvirkende til en anelse romantik. Da Ditte til sidst får sit højt ønskede efterskoleophold i konfirmationsgave og derfor skal flytte fra familien, indser hun at hun holder meget af dem alle sammen. H.N. udgav i midten af 80'erne 3 romaner for unge.


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2001

By

By

Ingrid Jensen (skole)

d. 10. Aug. 2001

Bogens friske tone fænger fra starten og kommer fra Ditte på tretten, der ærligt og uforbeholdent fortæller om familie, skole og kammerater. Hvert kapitel indledes med en brødtekst i kursiv, og så går den ellers derud af med beretninger om hverdagens små og store skærmydsler. Dittes kritiske blik levner ikke mange chancer for faderen, der lige er fyret fra banken, men med stor entusiasme udnytter sin frie tid bl.a. til at træne fodbold - desværre Dittes hold. Mikkel, der lige er begyndt i gymnasiet, og lillesøster går heller ikke ram forbi. Der er kostelige scener med mormor på plejehjemmet, et forældremøde med mor på skolen, Dittes konfirmationsfest, lidt småkæresteri her og der, villavejens hunde, men ved et par lejligheder bliver det nu mere gags end realitet. Det er dog en meget morsom bog, nem at læse for 6.-7. klasse, der vil fryde sig over voksenportrætterne, fornemme solidariteten og nyde genkendeligheden af en almindelig hverdag, der ikke er så kedelig endda.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)

By

By

Solveig Andersen

Årg. 119, nr. 14/15 (2002)


Politiken

d. 20. Oct. 2001

By

By

Steffen Larsen

d. 20. Oct. 2001


BUM

Årg. 20, nr. 1/2 (2002)

By

By

Bo Nake

Årg. 20, nr. 1/2 (2002)