Books / fiction for children / roman

Pinligt! - Dittes valg


Description


Det er ved at være tid til at sige farvel til efterskolen og vennerne. Men inden skal Ditte træffe nogle afgørende valg. Skal hun stadig være kæreste med Alexander og hvor skal hun hen efter sommerferien?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2011

By

By

Pia Petersen

d. 18. Aug. 2011

5. og sidste bind i Pinligt!-serien om Ditte og hendes familie. Især til pigerne fra 12 år. Stilen minder om de 4 tidligere bøger i serien, som de så ud, da de udkom i 2008. Denne bog er i en fin lys lilla og også med små elementer fra handlingen tegnet på for- og bagside.

Dittes valg handler om de sidste tre måneder på efterskolen. Bl.a. hører vi om, hvordan man kan snyde sig fra at ordne toiletter og bad, om påskeferien til Færøerne, om at slå op med sin kæreste, om tvivlen efter bruddet, om at lære nyt om mennesker, man allerede havde dannet sig en mening om, om lejrskoleturen til Nordjylland, om nye og gamle venner og sidst men ikke mindst om hvor trist det er, når et efterskoleophold slutter. Det hele er som vanligt garneret med både familie og venner, der uvægerligt drager Ditte ind i pinlige situationer. Sprogligt flyder historien fint, og hvert afsnit indledes af en kort tekst om kapitlet, som det også ses i de tidligere bøger. Nilaus er velkendt på bibliotekerne. På hans hjemmeside står, at han arbejder på en ny humoristisk serie, hvis 1. bog forventes at udkomme til foråret.

En pinlig familie optræder også i den gamle serie om Krummerne. Om efterskole er der i 2010 udkommet Trækfugle af Carsten Folke Møller, der dog har en helt anden rå tone end Dittes valg.

En fin afslutning på serien om Ditte og hendes pinlige familie. Derudover også en fin indlevelse i og oplevelse af situationen, når man skal stoppe på en efterskole.