Film / fiction for children / animationsfilm

Pinocchio


Description


Den gamle tømrer Gepetto er mutters alene i verden. Derfor er hans glæde stor, da han skærer en trædukke, som taler og kan bevæge sig. Dukken kaldes Pinocchio, og far og "søn" elsker hinanden. Men Pinocchio er noget af en vildbasse og må gennem mange forhindringer, før han kan blive en rigtig dreng af kød og blod.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 19. Sep. 2014

By

By

Ulrich Breuning

d. 19. Sep. 2014

Smuk og medrivende tegnefilmfortolkning af Carlo Collodis børneeventyr fra 1883, der med sit gennembearbejdede farvevalg, figurtegning og design både vil interessere børn (fra cirka 7 år) og deres voksne.

Den gamle tømrer Gepetto har haft familie, men er nu mutters alene i verden. Derfor bliver hans glæde stor, da han skærer en trædukke, som taler og kan bevæge sig. Dukken kaldes Pinocchio, og far og "søn" elsker hinanden. Men Pinocchio er noget af en vildbasse og må gennem mange forhindringer - han narres af Ræv og Kat, bliver forvandlet til et arbejdsæsel og får en lang næse, hver gang han lyver - før han kan blive en rigtig dreng af kød og blod.

Der er talent bag den nye Pinocchio-film. Enzo d'Alò, der tidligere har signeret Superkatten Zorba, 1998, har instrueret et originalt univers, der er skabt af tegneren Lorenzo Mattotti. Det er svært at komme efter Disney, men d'Alòs udgave er ganske anderledes i udtryk og anbefalelsesværdig.

Eventyret om Pinocchio er filmatiseret utallige gange, og rækken af tv-udgaver er meget lang. Mest kendt er Walt Disneys berømte tegnefilm fra 1940, og i 2002 skabte Roberto Benigni en live action-udgave med sig selv i hovedrollen. Den nye films grafiske design og kunstneriske ambitionsniveau er sammenlignelig med andre ikke amerikanske tegnefilm som for eksempel En kat i Paris, 2010.


Politiken

d. 20. Feb. 2014

By

By

Søren Vinterberg

d. 20. Feb. 2014


Jyllands-posten

d. 20. Feb. 2014

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 20. Feb. 2014


Berlingske tidende

d. 21. Feb. 2014

By

By

Louise Kidde Sauntved

d. 21. Feb. 2014