Games / computergames

Pippi Langstrømpe


Description


Leg. Hjælp Pippi med at finde ting, som hendes venner og andre folk har brug for. Du skal også indsamle mønter, som du kan bruge til at låse nye områder op med, men pas på myg og andre fjender.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. June 2012

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 21. June 2012

Nintendo DS. Leg. Pippi Langstrømpe henvender sig til børn fra 6-8 år og er forholdsvis enkelt at komme i gang med. Spillet er bl.a. på dansk - både tekst, tale og manual. Pegi på 3 er i orden.

Pippi er én af de mest kendte og elskede børnebogsfigurer, og nu har hun også fået sit eget NDS-spil. Man styrer "Tingfinderen" Pippi og går rundt til diverse figurer, hvor man får besked på at finde bestemte ting. Det aktuelle opgave-område er markeret på et oversigtskort. Man kan også indsamle mønter undervejs, som bruges til at låse nye områder op med. Samtidig skal man undgå myg og andre fjender. Indimellem er enkelte minispil, som fx at lege "Jorden er giftig" eller følge en bane og opsamle flag undervejs. Spillet er opdelt i tre zoner, som gradvist låses op: området ved Pippis hus, byen og et cirkus. Grafikken er udmærket, men ikke over gennemsnittet efter nutidens standard. Personerne er lidt små og utydelige, særligt hvis man ikke har en NDS XL. Det er en stor fordel, at alt er på dansk, men en del af kommentarerne er ret ensformige. Multiplayer for op til 4 spillere.

Spillet minder en del om 2 ældre spil til cd-rom: På opdagelse med Peter og Marie - bondegården og På opdagelse med Peter og Marie - byen, 2001-2002. Her får man også til opgave at finde forskellige ting til personer i spillene. Der er tidligere udkommet cd-rom-spil med Pippi, som har haft lidt mere varieret indhold end dette NDS-spil.

Pippi Langstrømpe kan være et udmærket NDS-spil til de yngre spillere, men det vil hurtigt blive ensformigt for de lidt ældre spillere, da de mange "tingfinder"-opgaver er meget ens.