Books / fiction for children / roman

Pirat


Description


Det er sejt at være dreng. Det er sejt at være pirat. Det er derfor dobbelt supersejt at være drengepirat. Sjovt, vildt og farligt!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Jan. 2012

By

By

Jesper Holtoug

d. 27. Jan. 2012

Mini PS-serien byder her på en vaskeægte, lille drengehistorie om pirater. Let, sjov og absolut appellerende. Henvender sig til begynderlæsere allerede fra slutningen af børnehavealderen.

Meget kortere kan en historie ikke fortælles. Ganske få ord på hver side, mange gentagelser og et omfang på blot 16 sider - så kan det vist ikke gøres enklere og lettere. Vi er om bord på et sørøverskib og får en lille identificerbar fortælling og drømmerejse om det at være en rigtig pirat. Jørn Jensen har et bagkatalog, som de færreste kan matche, og som illustrator i samme vægtklasse har han her én af landets bedste formidlere af "drengestreger", nemlig tegneren Jon Ranheimsæter, som huskes for mesterværker som: Min far, Palle P og perlen - for ikke at nævne de mange Kasper-bøger, som han har illustreret i samarbejde med samme forfatter, som den her anmeldte.

Bogen minder meget om de øvrige udgivelser i Mini PS-serien, men har alligevel sit helt eget drengepræg med en sjov, fræk, fantasifuld og respektløs tone.

Super enkel, super klar og absolut identificerbar drenge-drømme-bog.