Books / fiction for children / roman

Pistolen i vinduet


Description


Mads får ikke den pistol, han har ønsket sig til sin 9-års fødselsdag. Alligevel har han en dejlig dag, og han får en gave, der er meget bedre.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Birgit Damtoft (skole)

d. 18. Dec. 2018

Mads har fødselsdag og ønsker sig brændende en sherifpistol med krudt og sherifstjerne. Det bliver ved drømmen, men en uforglemmelig fødselsdag får Mads alligevel. Forfatteren fortællerlevende og vittigt om fødselsdagens mange morsomme hændelser. Klassens klovn og spasmager står for det meste. Han taber bukserne, da han i omklædningsrummet skal lege vægtløfter. Senere revnersamme drengs (Kasper) bukser under sørøverlegen, og på vej hjem fra skole er det ham, der ordner Johnny fra 7. klasse (en snebold ned på maven). Hjemme hos Mads går det ret så voldsomt til. Enfødselsdag alle voksne i sandhed frygter. Mads' mor ånder lettet op, da festen er slut. Endnu en gave venter dog - en rigtig levende hundehvalp. Det er skæg og ballade, men uden at tangere detondskabsfulde, urealistisk er det heller ikke. Børn i 3.-5. klasse kan selvlæse bogen og vil more sig over historien. Dorte Karrebæks dejlige, let karikerede tegninger supplerer fint bogens komiskesituationer. Forsideillustrationenvidner også om en sjov og morsom bog.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Møller

d. 18. Dec. 2018

Dorte Karrebæk er en af vore p.t. bedste illustratorer af børnebøger. Nils Hartmann en flittig og velskrivende oversætter og forfatter af både fag- og skønlitteratur for børn og unge. Så deter ikke så sært, at et makkerskab mellem de to resulterer i en lille perle af en fortælling for de 7-11-årige. Vedkommende og morsom, med dejlige drengeportrætter i såvel streg som skrift, en godbeskrivelse af et trygt familieliv og ikke mindst af Mads' ni-års fødselsdag. Allermest har han ønsket sig en sherifpistol, men mor er imod. Da han ikke får den, gnaver en lille skuffelse heledagen. Alligevel har han en herlig fødselsdag med gaver, sørøverleg i gymnastiktimen, og en rigtig gammeldags børnefødselsdag med kakao i strømme ud over bordet, fodboldkamp i en vinterpløret have.En stresset mor og en far. der kommer hjem, da det hele næsten er forbi med overskud til at lege med drengene. Det er flot sanset og beskrevet, næsten nostalgisk og dejligt fjernt fra sterilearrangementer på enburgerbar med efterfølgende voldsfilm på videoen. Da gæsterne er gået, opstår dagens højdepunkt. Mads får overrakt en hundehvalp, som meget fornuftigt er blevet gemt til kaosetvar ovre. Endnu en god titel i Forums forlagsserie, og som de øvrige velegnet til både op- og selvlæsning.