Planetbyen

Som til al lyrik en relativ snæver målgruppe. Men denne ret tilgængelige kortprosasamling kan med lidt formidling bruges fx i undervisningssituationer.

Gitte Broeng (f. 1973) debuterede som lyriker i 2006 med Interiør. Ideen bag hendes nye samling af kortprosa er original og tankevækkende. Hvert digt omkranser som en separeret selvstændig virkelighed samme planet. Ligesom i en "planetby", hvor en forstad omkredser hovedbyen. Og hver af de i alt 10 små kortprosa-tekster har en forside. "Nogen hjemme" indledes fx med et stort ?. Her inviteres vi indenfor, hvor den forsigtige familie Jensen af frygt for tyve altid tænder for radioen, når hjemmet forlades. Men: "Sidste år til jul glemte familien Jensen at slukke adventskransen, da de gik i seng. Sønnen vågnede heldigvis." Kortprosaen er sort-humoristisk, lakonisk tør og samfundskritisk skarp. Der er den demente Lilly Mortensen, der på vej til sin fremtidige beskyttede bolig har glemt, hvorfor hun egentlig ikke bryder sig om den royale boggave børnene kom med: "Kongehuset interesserer hende ikke. Det har hun bare glemt. Hun plejede at være en form for republikaner..." Børnene har så tilsyneladende glemt at respektere deres mor. Eller måske er de bare ligeglade?.

Ideen med "planetbyen" som billede er unik, og jeg kan ikke umiddelbart finde lyrikere at sammenligne med. GB digter også i Maskebal fra 2010.

Fin lille samling af prosa båret af en original idé.

Read the full assessment