Play

Her er Moby endelig tilbage i sit rette element - det elektroniske. Efter at have flirtet skammeligt med metal vender den superkristne og veganske (hmmm, nægter at spise andet end de små dyrs mad...) sig om og levererer en plade, hvis grundlag er gamle bluessamples, der styrer det følelsesmæssige aspekt, tilføjer eksempelvis kor, flydende piano, blide hip hop-rytmer, måske egen sang (måske ikke). En sjældent hørt blues/elektronica-fusion, fra en af genrens (?) største eklektikere, der endnu en gang slår sit navn fast som en af nytænkerne.

Read the full assessment