Books / fiction for children / løft og kig

Plets første ord


Description


Billedbog. Lær ord sammen med den søde gule hundehvalp Plet. Hjælp Plet med at finde ord hjemme, i køleskabet, på bondegården, til fødselsdagen, på legepladsen, på stranden og i legerummet. Med sjove Løft-og-kig-flapper med overraskelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Jan. 2014

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 10. Jan. 2014

Billedbog med løft-og-kig-flapper om den kære gule hundehvalp, Plet. For børn mellem 1 og 3 år. Omslaget passer fint til indhold, og Plets popularitet sørger for at bogen ikke får mange ledige stunder i billedbogskrybben.

Over 7 opslag lærer læseren på 1-3 år ord sammen med den søde, gule, verdensberømte hundehvalp Plet. Gennem hverdagsemner som hjemmet, mad, bondegården, fødselsdag, legepladsen, stranden og legetøj ses en mængde korte og længere ord. På hver side er der flapper, der dækker over små overraskelser, der vil more de små medlæsere. Som vanligt søde stregtegninger med glade klare farver. Forfatteren og illustratoren Eric Hill har siden 1980 udgivet en mængde bøger med Plet, hvor elementet med løft-og-kig-flapper ofte går igen - en metode han havde afprøvet på sin søn Christopher og som stadig virker i dag. De lakerede papsider skal nok holde til mange udlån, men jeg er bekymret for de tyndere flapper, baseret på bøger af samme slags på bibliotekerne.

Bibliotekerne har mange løft-og-kig-bøger med Plet og andre serier. Plet er en af de populæreste hundehvalpe i litteraturen og efterhånden på samme klassikerniveau som Lotte og Totte.

Vellykket billedbog for de mindste med den populære Plet. Oplagt til supplering og udskiftning på bibliotekerne, men jeg er dog som nævnt lidt bekymret for de tynde flappers holdbarhed gennem mange udlån.