Books / fiction / humor

Pølsesnak. Bind 1


Description


Satiriske og lunefulde tekster fra Monrad, ledsaget af sjove tegninger, hvor levende pølser optræder i ufiltreret parallelunivers sammen med mennesker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 9. Oct. 2009

Forhåbentlig bred målgruppe, alle med humoristisk sans.

Jan Monrad præsenterer en kær ven af mange danskere, (svine)pølsen som den aldrig før er set. Monrads pølsefigurer i feminin og maskulin udgave komplet med ende, buler, stilk og satirisk bid. De som kender Monrad overraskes ikke, når han i streg og tekst ofte lader sine hudfarvede pølser spille rollen som den rapkæftede dreng fra Kejserens nye klæder, der afslører selvbedrag og manipulation. En pølsefigur er fx speed-snakkende spindoktor for en tidligere statsminister, og et ældre ægtepar betragter i nær fremtid et monument "rejst af folket til minde om en stor pølse" som afløser et monument over en enevældig konge. Skiftet skete (sker) efter at Villy Søvndal kom til magten 2011. Ingen politiske fløje er hellige i de begavede pølse-striber! Heller ikke kirken, hvor en fåret flok pølser har deres helt egen trosbekendelse. Pølse-striberne er krydret med "vidtløftige postulater og tilkendegivelser", flere tidligere trykt på bagsiden af Ekstra-bladet.

Sammenlignet med andre "mandelgave-udgivelser" er Monrads bog som en veludstyret hotdog i en verden af pølser med brød. Og der "truer" endnu en bog med pølsestriber til næste jul.

"Gefundenes Fressen" eller (u)ren pølseguf for alle, der holder af velgørende ikke-politisk-korrekt satire krydret med Monrads lune, og en sjov streg, der bygger videre på stolte traditioner fra selveste Storm P. Her er stort haha og et eftertænksomt høhø. Og det er ikke det rene pølsesnak.



Information and editions