Poemer

»Slå en digter ihjel og drik blodet / noget anæmisk pjask / Giv mig til hver en tid / en junkie eller en sut« står der på en af siderne i denne digtsamling, hvor forfatteren med alle tilrådighed stående skriftlige midler prøver at rydde op i vores poetiske underskov. Det sker i rablende associationsspring, hop fra stil til stil, høj-lav-midtimellem, cut-up fra tekstlån tiloplevelse. Et oplagt forsøg på gennem en portion anti-poesi at vælte vores ideer om hvad poesi er, hvor der da er flove indfald og fjollerier en masse, men hvor man nu og da griber forfatteren i attage sig selv alvorligt, poesien alvorlig, skriveprocessen og livet alvorligt, så det er muligt for denne lektør at konkludere, at vi i bogen stifter bekendtskab med en debutant, hvis talentskinner klart igennem bogens mange ekspressionistiske udladninger. Olsson har hold på sine forudsætninger og boltrer sig veloplagt som en søløve i sprogets labyrinter. En spændende bog fra endebutant der tør noget -og tør tageopgøret med den nydelige poesi.

Read the full assessment