Books / nonfiction for children

Polerne


Description


Om verdens to poler. Deres historie, livet i Antarktis, livet i Arktis, mennesker ved polerne samt fantastiske facts. Med aktivitetsforslag til hvert afsnit.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 1999

By

By

Søren Roth

d. 26. Aug. 1999

I serien Den levende jord er her udkommet en herlig bog om Arktis og Antarktis. Der fortælles om Nord- og Sydpolens betydning for Jordens klima, om de barske livsvilkår for de få planter og dyr, som lever der. I forbindelse med teksten er en række forslag til aktiviteter, som giver baggrund for at forstå, hvordan livet former sig for de mennesker og dyr, der forsøger at overleve i de kolde egne. Foruden levevilkårene fortælles om polarklimaet og polernes historie. Der er et afsnit om at lære mere og en ordliste. Bogens opbygning er typisk et emne per opslag, hvor en brødtekst giver de mest grundlæggende facts, og hvor billedteksterne supplerer dette. Opslagene er flotte, de består af store farveopslag, hvori teksten er sat. Desværre er det ikke altid den mest tydelige baggrund, som teksten får på denne måde. Teksten er meget komprimeret og er ikke altid lige let tilgængelig. Det er en flot og informativ bog for børn fra omkring 12-13 år om et emne, som oplagt har interesse.


The libraries' assessment

d. 26. Aug. 1999

By

By

Jørgen Carlsen (skole)

d. 26. Aug. 1999

Flot populærvidenskabelig fagbog til selvstudium og supplerende læsning i naturfag og projekter fra 8. kl., men også til unge og voksne. Bogen er delt i syv hovedafsnit bl.a.: Polernes historie, Livet i Antarktis og Menneskene ved polerne. I disse afsnit behandler hvert opslag sit delemne i en informerende brødtekst og med mange flotte illustrationer, først og fremmest kort og tegninger i rolige og afstemte farver. Der er, nutidens teknik taget i betragtning, kun meget få fotos med i bogen. Alle illustrationer har en forklarende tekst. Hvert hovedafsnit slutter med et eller to småforsøg med f.eks. magnetisme, temperaturmåling og isens styrke. Bogen er del af en serie og giver også generelle råd om at færdes i naturen. Et "lær mere" afsnit har mange adresser på museer og interesseorganisationer i DK, litteratur- og videohenvisninger. Ordliste og omfattende stikordsregister. Bogen her er mere voksenrelateret, og rummer flere informationer end Antarktis (Alinea 1998) og Polarhavene (Flachs 1996).



Information and editions