Books / fiction for children / roman

Polly og dragen


Description


En pige har mistet sin drage, og Polly og Bosse hjælper pigen med at finde den. De går ind i skoven, hvor de møder en levende orange drage, der kan spy ild. De giver pigen dragen, men hvorfor bliver pigen ikke glad?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Jan. 2016

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 13. Jan. 2016

På "Vær en god heks dag" vil Polly være en god ven. Hun møder pigen, der har mistet sin drage, og Polly og Bosse hjælper med at finde en drage. Fra 1. klasse.

Bogen hører til serien "Super Let PS:" og drejer sig om ords forskellige betydninger og de misforståelser, der kan ske. En pige har mistet sin drage, og Polly og Bosse hjælper med at finde den. De møder en levende orange drage i skoven. Pigen får dragen, men hun ser ikke særlig glad ud. Polly og hekseveninderne taler om de gode gerninger og opgaver, de har løst. Det går op for Polly, hvorfor pigen ser forbavset ud, da hun får den levende drage. Veninden Mimi har nemlig fundet en drage af papir i skoven. Teksten arbejder på den måde med ords medbetydninger. Omslaget viser Polly og pigen med den levende drage i snor.

Teksten er sat med god luft mellem linjerne, der gør den lettere at læse. Kim Dalsgaard er både forfatter og illustrator. Hans figurer er ofte karikerede tegninger med store ansigter i spinkle kroppe - her med nogle kæmpe næser. Alle illustrationer er farverige og fantasifulde, og de fylder hele opslaget. Livlige lyseblå kaniner hopper rundt på siderne. Sjov afslutning, der afslører ords flere betydninger.

Serien har lignende letlæste bøger med Kim Dalsgaards streg fx De ækle masker.