Games / computergames

Populous - the beginning


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Dec. 1998

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 21. Dec. 1998

De virkelig store strategispil kan tælles på en hånd, og hidtil er kun Sid Meier's Civilization II (97/21) udlånsfrigivet. Populous the beginning er derfor et yderst attraktivt og topaktuelt tilbud til udlånsamlingen. Spillet går ud på at styre forhistoriske minicivilisationer på øer i havet på små planeter. Spilleren er næsten som en gud, der nedstiger fra Himlen og griber ind på udvalgte steder. Spillets trumfkort er foruden en fremragende 3D grafik- og lydside et afbalanceret og yderst veltilrettelagt gameplay. Den centrale figur er shamanen, som fra guderne indhenter slagkraftige trylleformularer. Spillets arbejdere "the braves" producerer manna - den grundlæggende energi - og opfører hytter, templer og vagttårne m.m.. De brave oplæres i kaserner og templer til krigere eller præster, som enten bekæmper eller vinder fjenderne for sig. Bane for bane får man flere strenge at spille på. Men udfordringen og kompleksiteten stiger proportionalt, og der stilles virkelig krav til kreativitet og opfindsomhed for at skabe den rette balance i det lille univers m.h.p. perfekt udvikling og slagkraft for den udvalgte stamme. Der er instruktiv træning, og krigsmomentet er ikke blodigt udpenslet men strategisk baseret. En perle til udlån/præsens med bud til alle fra 10 år.