Books / nonfiction / øvelser

Positiv psykologi i ledelse


Description


Om hvordan positiv psykologi kan tænkes ind i en ledelsessammenhæng. Introduktion til teoretikerne Seligman og Csikszentmihalyi, som ligger til grund for den positive psykologi. Med øvelser, skemaer og tests.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Feb. 2015

By

By

Jytte Bræmer

d. 10. Feb. 2015

Kort introduktion for den almindelige leder til, hvordan positiv psykologi kan tænkes ind i en ledelsessammenhæng.

Positiv psykologi handler om det gode liv, lykke og det at være i flow. Når forfatterne her bringer det ind i en ledelsessammenhæng er grundtanken, at tænkningen kan skabe grundlag for, at mennesker og organisationer kan blomstre. Vi introduceres til to teoretikere, hvis teorier ligger til grund for den positive psykologi. Seligmans 5 elementer: det behagelige, det engagerede, det relationelle, det meningsfulde og det præsterende. Også Csikszentmihalyis flowteori introduceres, da den er essentiel i arbejdssituationen. De fem elementer gennemgås, og der præsenteres konkrete øvelser til hver. Bogens pointe er, at lederen skal anvende tænkningen i forhold til medarbejderen, at have fokus på styrker, men at lederen også skal anvende tænkningen på sig selv og dermed blive en bedre leder. Afsluttes med en række skemaer og tests.

Trods bogens udtalte formål, er ledelsesvinklen ikke så fremtrædende bogen igennem. Der er ikke angivet mange værktøjer til brug i daglig personaleledelse. Så bogen adskiller sig i sin helhed ikke så meget fra andre titler om positiv psykologi, som man umiddelbart kunne forvente ud fra bogens formulerede intention.

Der findes mange titler om emnet generelt. Med ledelse som særlig vinkel findes Positiv psykologi på arbejdeGod forretning og God forretningDer findes mange titler om emnet generelt. Med ledelse som særlig vinkel findes Positiv psykologi på arbejde og .