Højholt udgav første bind i sin Praksis-serie for et år siden. Groteskens område kalder han det nye, som udgives i samme format og beskedne, men smukke udstyr. Slutlinjerne i titeldigtet er vigtige: »Kun med ryggen til verden kan jeg spille dens spil / som spil ind i verden! / Vender jeg mig om ser jeg verden med gåseøjne ...« Og det spiller han så på i teksten Fra en dag med livet som det mindste onde, hvor et menneske bevæger sig i en kryptisk og uoverskuelig virkelighed. Ellers spiller han sit spil - sin kunst - med ryggen til verden, for at få nærværet til at brænde igennem papiret: i en verden, der bliver mere og mere uvirkelig. I et digt skrevet på Sophus Claussens Mennesket og Digteren fra Claussens sene samling Fabler står der: »du ryddede dit forland, væltede eg / og bøg og væltede en husgavl for at lægge / nye paradoksale vintre ind i skriften«: en anden måde at udtrykke det på, og fra Højholts hånd en Sophus Claussen-identifikation. - Der er masser af spas oggøglibogen også, og som en hjælp til læseren gives noter med filologiske forklaringer. Om de vil få flere læsere til at hoppe på Højholts groteske, farverige vogn, skal jeg ikke kunne sige. Men der er altid plads til én til blandt de trofaste. Alle skal nok få varmen.