Books / nonfiction

Praktisk it-projektledelse


Description


Tager udgangspunkt i PIP-modellen (Produkt, Interessenter og Proces), der tilgodeser de mere bløde sider af projektlederens arbejde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Aug. 2004

By

By

Lone Fosdal

d. 25. Aug. 2004

Praktisk it-projektledelse er en ny titel af medforfatteren til standardværket Håndbog i struktureret programudvikling der er kommet i flere oplag siden 1988. Der kommer en del bøger om projektledelse - Biering Sørensens bog er grundig og dækkende for alle sider af emnet, og hele vejen tages udgangspunkt i at det drejer sig om projektledelse i forbindelse med udvikling af it-systemer. Bogen krydres med anekdoter, citater og eksempler på talemåder og slangudtryk der bruges inden for faget. De er med til at fortælle den samme pointe på en anden måde, og selv om en del er kendte, andre kan virke lidt fjollede, så er de med til at gøre bogen levende. Der er et omfattende, men lidt for automatisk lavet register med mange ord fra de små anekdoter, men fx uden ordet ASAP - dog er der en indførsel på As Soon As Possible. Udførlig litteraturliste, og under de enkelte emner henvises til den relevante litteratur. Bogen er godt gennemarbejdet og afprøvet i forbindelse med undervisning. Poul Vinje: Projektledelse af systemudvikling, 3. udg. 2004, beskæftiger sig med emnet ud fra samme synsvinkel. Den og de almene bøger om projektledelse er der stort træk på.